Virksomhed: Behandlingsskolerne

behandlingsskolerne

Behandlingsskolerne i København består af en række behandlings og uddannelsestilbud for børn og unge med psykiske diagnoser som for eksempel autisme, ADHD, OCD, Tourettes syndrom, angst, spiseforstyrrelser eller anden selvskadende adfærd. Flere af Behandlingsskolernes børn lider af tre til fire psykiske diagnoser samtidig.

Behandlingsskolerne i København blev grundlagt tilbage i 2003, med ønsket om at skabe en række tilbud for børn med psykiske lidelser, der kunne give dem en chance for at leve et ”almindeligt” liv. Siden 2003 har Behandlingsskolerne, der er drevet af ildsjæle, fokuseret på det enkelte barns behov. Et af Behandlingsskolernes delmål er, at når en elev er startet på en af skolerne, så vil denne på intet tidspunkt blive bedt om at forlade skolen igen. Ligeledes er det også et mål for Behandlingsskolerne, at hvert enkelt af de indskrevne børn vil kunne se tilbage på deres forløb på Behandlingsskolerne, og tænke: “der var faktisk nogle, der ville mig det godt”.

Hvis du er interesseret i, at holde dig opdateret om Behandlingsskolerne og deres tilbud, kan du læse mere om organisationen på Wikipedia og følge med på både Facebook, Twitter og LinkedIn.