Produkter: Bomber jakke og cargo bukser

Mode og trends ændrer sig næsten fra dag til dag. Dog er der visse tendenser, som ofte går igen. Til gengæld er der visse produkter, som folk altid bruger, lige meget om moden dikterer det eller ej. En bomber jakke er en af de ting, som ofte går igen. Det er en beklædningsgenstand, som er kommet i mange forskellige versioner og design de sidste mange år, men altid har formået at være populær. Mange kendte er blevet spottet i en bomber jakke, og det medvirker også til den evige popularitet. Selvom andre jakker modeller tager over i modeverdenen, vil en bomber jakke altid være essentiel at have i sit klædeskab, da der næsten altid er garanti for, at den bliver moderne igen.
En bomber jakke stammer oprindelig fra de originale pilotjakker og blev lavet i det design de har i dag – uden en hætte, for at den ikke skulle sidde fast i en faldskærm ved udspring. Senere blev designet populært i mere kontroversielle kredse, da begrebet bomber jakke ofte blev sat i sammenhæng med skinheads. Det var dog midlertidigt, og en bomber jakke blev hurtigt en populær genstand hos den almene person.
Det var både på baggrund af jakkens funktionalitet og look, at jakken var så populær. En bomber jakke er nemlig lavet, så den både er varm nok til en kølig efterårsdag, men den fungerer også på de lidt varmere forårsdage.
Det førte til, at modebranchen tog mere fat i den populære bomber jakke, og flere forskellige designere lavede deres version.

Er den kendte bomber jakke og cargo bukser tidsløse?

Ud over en bomber jakke, som er en tidløs tendens, findes der også en anden beklædningsgenstand som ofte går igen, om moden så dikterer det eller ej. Her er der tale om cargo bukser. Cargo bukser har klart sat deres præg på dagligdagen, og man kan ikke gå mange steder, uden at spotte en som er iklædt cargo bukser. Grunden til at det er blevet sådan, kan være mange, dog kommer man ikke uden om at buksen, er et mere funktionelt alternativ til for eksempel et par skinny jeans.
Det faktum at cargo bukser er mere funktionelle, gør at de kan sammenlignes lidt med arbejdsbukser, dog er det med et mere stilet præg. Ud over det funktionelle har cargo bukser også et mere komfortabelt aspekt. Cargo bukser er bygget op omkring en mere behagelig pasform, der gør, at brugeren kan klæde sig behageligt, stadig være funktionel og ikke gå på kompromis med sin stil.
Selve modellen er kommet i en masse forskellige designs, og kan købes i en farve, så den passer til din stil. Derfor er cargo bukser også så populære, fordi de kan bruges til hverdag og ved flere forskellige slags begivenheder. Ud over at have det ”arbejdsbukser-inspirerede”-look, trækkes der også referencer til militæret og deres beklædning. Derfor er det heller ikke nogen overraskelse, at cargo bukser hurtigt blev lavet med army print og i forlængelse af det, kan man se, at cargo bukser ofte er inspireret af typiske camouflagefarver så som khaki grøn og beige.