De fleste af os kommer til at flytte mindst en gang i vores liv. Og hver gang vi flytter, står vi som enten køber eller sælger på en bolig – sommetider begge dele. I denne forbindelse er der en masse juridiske bestemmelser, som man skal være opmærksom på. Hvis man går gennem bolighandlen med ”skyklapper på”, kan man nemlig risikere at ende med en stor regning og ingen hjælp at hente. En ejerskifteforsikring er en god investering, hvis man vil være sikker på ikke at ende i denne situation. Med en ejerskifteforsikring er man nemlig økonomisk sikret, hvis man som køber finder skjulte skader på sin nye bolig, efter handlen er gået igennem. Da det er i ikke intet mindre end hver femte af alle bolighandler, at en ejerskifteforsikring kommer i spil, kan det være en dyr ting at spare væk.



Inden du køber din drømmebolig

At finde den helt rigtige bolig kan være lidt af et projekt. Man skal finde noget, der passer i både størrelsen, formen og stilen. Når man endelig finder sin drømmebolig i levende live, kan det derfor være fristende at slå til med det samme og skrive sig som ejer. Dog er der altid mere til det, end hvad øjet ser – og det gælder også for boliger. Man kan aldrig vide, hvad der gemmer sig i fundamentet eller i murene. Det er overraskende mange boliger, der har skjulte skader. Og hvis du allerede har købt boligen uden en ejerskifteforsikring, er det dig, der må hæfte for udbedringen af de pågældende skader – også selvom det ikke er dig, der er skyld i dem. Derfor kan det godt betale sig at stoppe op, trække vejret og investere i en ejerskifteforsikring, inden man skriver under på noget. Du kan altid spørge et boligforsikringsselskab til råds, hvis du mangler hjælp.

Hvis sælger tilbyder

Du kan kun investere i en ejerskifteforsikring, hvis sælger tilbyder at betale halvdelen af den billigste forsikring på markedet. De skjulte skader på huset er sælgers ansvar, indtil det tidspunkt, hvor vedkommende får udarbejdet en el- og tilstandsrapport samt tilbyder at betale halvdelen af ejerskifteforsikringen. I det øjeblik bliver det økonomiske ansvar køberens – og denne kan kun gardere sig mod ubehagelige overraskelser og regninger senere hen ved hjælp af en ejerskifteforsikring. Hvis sælger tilbyder, er det derfor en investering, der er værd at gøre. Man skal samtidig være opmærksom på, at sælger kun er forpligtet til at betale halvdelen af den billigste forsikring. Hvis man som køber vælger at gå efter en dyrere mulighed, skal man selv betale differencen.

Hvordan fungerer en ejerskifteforsikring?

En ejerskifteforsikring dækker dig ind, hvis du skulle være så uheldig at finde skjulte skader på din nye bolig. Det kan fx være ting som huller i taget, revner i væggene eller lignende. Som tommelfingerregel dækker din ejerskifteforsikring skader, der har en væsentlig betydning for husets funktion. I stedet for at du selv skal stå med besværet og ikke mindst regningen for udbedring af den slags skader, går din ejerskifteforsikring ind og dækker. Hvis du ønsker dig en tryg bolighandel fra start til slut, hvor du ikke behøver bekymre dig om, hvorvidt du køber katten i sækken eller ej, skal du sørge for at investere i en ejerskifteforsikring inden. På den måde er du sikret, selv hvis din nye bolig ikke er, som du troede.

Basis model eller udvidet forsikring

På markedet er der flere slags forsikringer at vælge imellem. Den almindelige ejerskifteforsikring dækker dig i 5 år og dækker almindeligvis skader på huset. Hvis du vil være endnu mere sikker, kan du også vælge at investere i en udvidet model. Her løber din ejerskifteforsikring i hele 10 år, samtidig med at den også dækker nogen skader på grunden. Det kan fx være ulovlige kloakledninger eller forurening på grunden. Den udvidede model er naturligvis dyrere, men det kan vise sig at være en investering. Den gør nemlig, at du er bedre dækket ind, hvis der er skjulte skader på både hus og grund. Det er derfor en mulighed, der er værd at se nærmere på, inden du køber den første, den bedste ejerskifteforsikring.

Gør dit forarbejde, inden du investerer

Det er de færreste, der ved meget om ejerskifteforsikringer. Og derfor kan man nemt komme til at tage det forkerte valg, når man skal investere i en. Selvom alle forsikringerne som udgangspunkt dækker efter den samme lov, er der nemlig store individuelle forskelle. Disse forskelle afspejler sig også i prisen, men den dyreste ejerskifteforsikring er ikke nødvendigvis den bedst dækkende. Derfor er det en god idé at sætte lidt tid af til at undersøge markedet, inden du investerer i en ejerskifteforsikring. Kun ved at sammenligne priser og dækninger kan du finde ud af, hvor det er bedst for dig at placere dine penge. Hvis du står og overvejer at købe ny bolig, er det derfor vigtigt, at du starter med at lære lidt mere om ejerskifteforsikringer. Den tid, du bruger, vil være godt givet ud. Få mere information på blandt andet Dansk Boligforsikrings hjemmeside eller blog.

Lær om fordelene ved en ejerskifteforsikring

Dansk Boligforsikring har lavet denne video, hvor du kan blive meget klogere på fordelene ved en ejerskifteforsikring. I videoen kan du blandt andet få svar på, hvornår det er smart at tegne denne type forsikring, hvor længe den som regel dækker og meget mere. Klik på play nedenfor, så får du alle fordelene.

Vil du lære mere om ejerskifteforsikringer og generelt om Dansk Boligforsikring? Lige her på Omtal.dk kan du læse meget mere om Dansk Boligforsikring og selskabets forsikringer.

Kategorier: Produkt